Tysklands store opgør med sig selv varsler ny fremtid for Europa

På få uger og for rullende kameraer har Donald Trump på USAs vegne smidt efterkrigstidens verdensorden på historiens losseplads. Og nu har Tyskland gjort det samme. Historien skrives minut for minut. Valgkampen forud for valget til den tyske forbundsdag 23. februar var en af de kedeligste i mands minde – og samtidig skrigende fjernt fra den virkelighed, som Tyskland befinder sig i. Med en økonomi, der ikke vokser, og et militær, der ikke kan forsvare landet. Men alt det fik præsident Donald Trump ændret på i løbet af få dage. Det er ikke så meget de stigende trusler om handelskrig, der har sat gang i den tyske maskine. Det var Trumps forbrødring med Ruslands Vladimir Putin og den måde, hvorpå tæppet blev trukket væk under Ukraine. Den konservative Friedrich Merz havde ikke noget godt valg, men brikkerne er faldet således, at der ikke kan dannes en regering uden hans CDU/CSU. Og Merz har fra første øjeblik sat sig i spidsen. Hvor Storbritannien og Italien forsøger at bygge bro til USAs præsident, har udmeldingerne fra Merz været hårde. »Europa er alene hjemme,« lyder budskabet, der har skabt et komplet nybrud i tysk politik. Nu er der gået mindre end en måned siden valget, og Tyskland vil på fredag have ændret sin grundlov, når overhuset – Forbundsrådet (Bundesrat) – giver sit samtykke til de ændringer, der først blev fremsat for kort tid siden. Der skal to tredjedeles flertal til, og det var delstaten Bayerns opbakning mandag aften, der gav de nødvendige stemmer. Ved afstemningen i Forbundsdagen var det den kommende regering bestående af CDU/CSU og SPD, der sammen med De Grønne stemte ændringerne igennem. Forfatningsændringen åbner for den mest ambitiøse genopbygning af Tyskland siden tiden efter Anden Verdenskrig. Tyskland skal nybygges Det ene element er en fond til investeringer i infrastruktur, digitalisering og klimaomstilling på 500 milliarder euro over 12 år. Det svarer til 3.730 milliarder kroner. Oprindelig var det kun tiltænkt infrastruktur og digitalisering, men øremærkningen af 100 milliarder euro til klimaomstilling var prisen for at få De Grønne med i aftalen. De Grønne har desuden fået indskrevet målet om klimaneutralitet i forfatningen. Som flere iagttagere har bemærket, har De Grønne opnået mere i en uges forhandlinger end på tre et halvt år i regering. Der har længe været et stort behov for øgede fysiske investeringer i Tyskland. Offentlige investeringer har i mange år været blandt de laveste i EU, fordi politikere har prioriteret overførselsindkomster og lønudgifter højere. Blandt andet måtte Deutsche Bahn sælge logistikselskabet DB Schenker til danske DSV for at finansiere en renovering af jernbanenettet. Offentlig-private partnerskaber skal få pengene til at række længere. Det andet element er til oprustning. Den oprindelige plan var en øremærket fond på omkring 400 milliarder euro, men i stedet fjerner man i store træk forsvarsudgifterne fra den såkaldte gældsbremse, der siden 2009 har været omdrejningspunktet i tysk finanspolitik. Det er forsvarsudgifter i meget bred forstand, heriblandt »hjælp til lande, der er blevet angrebet i overtrædelse af international lov«. Det er her, at hjælpen til Ukraine ligger. Den seneste tyske finanslov har – på grund af gældsbremsen – indeholdt en kraftig beskæring af hjælpen. Nu er der ikke loft over, hvor meget man kan bruge på disse poster. Det kan finansieres ved øget låntagning. Det er altså op mod 1.000 milliarder euro i ny låntagning over det kommende årti. Det skal sammenlignes med, at den offentlige gæld sidste år var på 2.635 milliarder euro svarende til omkring 62 procent af BNP. Tyskland har en af de lavere gældsbyrder i euroområdet, men vil altså bevæge sig op gennem feltet. Dertil kommer den øgede gæld i andre lande fra lempelse af EUs budgetkrav i forhold til oprustning – og en endnu udefineret fælles optagelse af gæld til investeringer og hjælp til Ukraine. De tiårige tyske statsrenter er steget med næsten et halvt procentpoint på grund af den store mængde obligationer, der nu vil strømme ud på markedet. Det har presset markedsrenterne op i alle andre europæiske lande, inklusive Danmark. Stigningen i de europæiske renter er dog ikke særlig stor, når man tager mængden af nye obligationer i betragtning. Det skal ses i sammenhæng med, at der er et stort opsparingsoverskud i EU og dermed et stort placeringsbehov i den private sektor. USA har omvendt et stort finansieringsbehov – oven i det gigantiske underskud på de offentlige finanser. EUs finanspolitik er på få uger vendt fuldstændig på hovedet. Fra budgetstramninger og konsolidering til en udpumpning af penge, der samlet set står til at overgå coronatiden. Det betyder også, at en handelskrig med USA ikke rammer den samlede vækst med samme styrke som tidligere frygtet. De bedre udsigter har reduceret udsigterne for rentenedsættelser fra Den Europæiske Centralbank (ECB). Men der er faktisk en åben vej for mere aggressive rentenedsættelser. Euroen er kraftigt styrket på kort tid, hvilket gør importerede varer billigere. Men andre dele af den samlede økonomiske politik er endnu vigtigere. For at den store europæiske oprustning ikke bare skal drukne i gæld og renter, er det vigtigt, at Merz også har sat fokus på rammevilkårene for erhvervslivet. Akkurat som herhjemme melder over 90 procent af virksomhederne ifølge mediet tagesschau.de om en stigende administrativ byrde. Over halvdelen taler om en »stærkt stigende« byrde på bare to år. Telefax og frimærker er fortsat nødvendige for at drive virksomhed i Tyskland. Derfor er en vigtig del af regeringsprogrammet deregulering og afbureaukratisering – oven i digitaliseringen. Og her spiller Merz fuldstændig sammen med Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, der har fremlagt en plan for at rulle en stor del af den seneste EU-regulering tilbage. Dertil kommer en brændende platform under tyske industrivirksomheder for at effektivisere og reducere det interne bureaukrati, som til fulde matcher det offentlige. Bilfabrikken Audi har blandt andet vedtaget en ny plan frem til 2033, og den er et udtryk for et forsøg på at skabe en mere omstillingseffektiv organisation med en reduktion i især antallet af administrative medarbejdere. Det er altså pludselig meget stærke kræfter på europæisk plan, der arbejder i samme retning – for bedre rammevilkår for erhvervslivet. Det øger presset på den danske regering, hvor erhvervsminister Morten Bødskov (S) fortsat har som rygmarvsreaktion at skyde skylden på EU. En reduktion af erhvervslivets administrative byrder vil øge væksten i produktiviteten og konkurrenceevnen, hvilket giver lavere priser – på den gode måde. Det vil også åbne for en højere fremgang i folks købekraft. Fokus på at øge vækstmulighederne for tyske virksomheder er også en af årsagerne til, at Tyskland presser på for nye frihandelsaftaler. Her er hovedmodstanderen Frankrig, hvor præsident Emmanuel Macron fortsat er bange for de franske landmænd. De store tyske investeringer vil i de kommende år blive en vækstdynamo for tysk og dermed også europæisk økonomi. Det samme vil andre landes køb af europæiske våben. Mulighederne ses på aktiemarkedet. Siden Donald Trumps indsættelse er det toneangivende amerikanske S&P 500-indeks faldet med fire procent, mens det tyske DAX-indeks er steget med 17 procent og flirter med det højeste niveau nogensinde. De fire mest stigende aktier er inden for energi, våben, byggeri og finans. Jo mere tyske aktier stiger, desto større finansielle muskler får virksomhederne til at gennemføre investeringer i fremtiden. Tysk økonomi er slet ikke vokset siden udgangen af 2018, hvor den danske økonomi i samme periode er vokset med 17 procent. Jo mere den kommende tyske regering formår at forbedre rammerne for det private erhvervsliv, desto større positiv væksteffekt vil der komme fra de øgede offentlige investeringer. Det vil så også reducere gældsbyrden på den længere bane. Blandt mange økonomer er den tyske gældsbremse blevet set som den største hæmsko for økonomien. Men Tyskland har mest af alt brug for et kulturchok. Måske er en kansler, der kan få ændret forfatningen og banket en regering på plads på mindre end en måned, præcis det, som den tyske patient manglede. Dertil kommer, at det måske for første gang nogensinde er i alle nabolandenes sikkerhedsmæssige interesse, at Tyskland bliver militært stærkt. Ulrik Harald Bie er Berlingskes økonomiske redaktør https://www.berlingske.dk/oekonomi/tysklands-store-opgoer-med-sig-selv-varsler-ny-fremtid-for-europa